Referat af bestyrelsesmøde
d. 23. maj 2006
   
 

Til stede: Flemming Alsøe, Heine Jørgensen, Venjah Bundgård, Viggo Bjerre

Afbud: Susie Sandberg, Niels Oggesen, René Olsen

Referent: Viggo Bjerre

Se referatet som PDF-fil.

1.

Vandanlæg - status
Vi har haft firmaet Ai Gruppen til at gennemgå primært vandinstallationerne i ejendommene og har modtaget en omfattende rapport. Konklusionen er, at der kan justeres lidt på temperaturen på indregule-ringsventilerne, hvilket muligvis vil forbedre fremløbstiden på det varme vand. Skanska sørger for, at ventilerne justeres. Varmtvandsbeholderen er forsynet med såkaldte offeranoder, som beskytter beholderen mod tæringer, men da de ikke yder beskyttelse af rørsystemet, anbefaler Ai Gruppen, at vi får et elektrolyse/katolyseanlæg installeret.

Ai Gruppen nævner i rapporten, at ventetider på varmt vand eventuelt kan reduceres ved at etablere eltracing på varmtvandsrøret i lejlighederne. Besparelsen skal dog holdes op mod investeringen og driftsudgifterne, da elforbruget til eltracing er forholdsvist højt. Det vil være op til de enkelte ejere af få installeret og afholde udgifterne til eltracing.

Kort fortalt er vores vandinstallationer lovlige og godkendte af kommunen, og Ai Gruppen anbefaler, at vi accepterer vandspildet, ventetider og varmetabet. Bestyrelsen er enig i denne anbefaling, da vi ikke umiddelbart ser nogen mulighed for at kunne hente noget ved en evt. retssag. Flemming indhenter tilbud og bestiller et elektrolyse/katolyseanlæg.

Rapporten fra Ai Gruppen vil blive lagt på foreningens hjemmeside, når denne er klar. Indtil da kan man få et eksemplar ved henvendelse til Flemming, hvis man ønsker at læse den.
   
2.

1 års gennemgang af udearealer, opgange, tag og kælder – status
1 års gennemgangen af udearealer, opgange, tag og kælder blev udført i starten af maj. Det foregik i en god og positiv ånd, hvor Skanska var rimeligt imødekommende. Når Skanska melder tilbage, at alt er udbedret, vil bestyrelsen checke, om det rent faktisk er tilfældet.

   
3.

ELO syn
Der træder nye regler i kraft til efteråret, men efter de nye regler bliver et ELO syn tre gange dyrere end efter den nuværende ordning. Til gengæld vil synet gælde i fem år mod tre år nu. Bestyrelsen vurderer, at det bedst kan betale sig at få lavet det første syn under den gamle ordning. Flemming undersøger priser for ELO syn efter de regler, der gælder på nuværende tidspunkt.  

   
4.

Parkvej-fejl emails - status
Heine har ikke modtaget overvældende mange mails, men de kan groft deles op i følgende emner:

  • Træk fra døre og vinduer
  • Rust på altaner
  • Træk og larm fra affaldsskakter

Hvis der er nogen, der har andre, større fejl og mangler, vil bestyrelsen meget gerne høre om det. De kan sendes til os på parkvej-fejl@hotmail.com.

   
5.

Hjemmeside - status
Vi har forespurgt Etape 3, om det var muligt, at vi kunne få lov til også at bruge www.oresundstrandpark.dk, men det er de desværre ikke indstillet på. Vi har derfor bestilt vores eget domænenavn og webhotel, og hjemmesiden vil være tilgængeligt hurtigst muligt.

Planlagt indhold omfatter bl.a. nyheder, referater fra bestyrelsesmøder, liste over kontaktpersoner, husorden, vedtægter samt en liste over ejerforeningens medlemmer. På denne liste vil vi meget gerne have medlemmernes email adresse, så vi beder medlemmerne om at sende deres email adresse til vbjerre@idc.com snarest.

Hvis der er nogen, der har hemmelig adresse eller af andre grunde ikke ønsker at stå på medlemslisten, så bedes de give besked til Viggo Bjerre på vbjerre@idc.com (eller evt. tlf. 6612 3331) hurtigst muligt.
   
6.

Regler om hegn - status
Bestyrelsen drøftede fordele og ulemper ved forskellige regler for hegn. Flemming tager det med til mødet i Grundejerforeningen d. 30. maj.

   
7.

Emner til møde i Grundejerforeningen d. 30. maj
Ud over regler for hegn har Etape 2 følgende emner til mødet i Grundejerforeningen:

Festudvalg
Susie og Venjah vil gerne hjælpe med at arrangere. Vi foreslår enten den sidste lørdag i august eller den første lørdag i september.

Fartdæmpning
Bestyrelsen er positivt indstillet, så længe det ikke bliver for dyrt og kan ske uden konsekvenser for renovation og snerydning.

Fælleslokale
Vi kan ikke umiddelbart se nogle mulige løsninger, men Flemming tager emnet op med Grundejerforeningen.

   
8.

Næste møde
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag d. 15. juni kl. 19.30 hos Viggo

   
9.

Eventuelt
Vi har modtaget et brev fra Datea om opkrævning af grundskyld, hvori der står, at opkrævningen vedrører perioden 1. juni 2005 – 30. juni 2006. Dette er ikke korrekt, da vi allerede har betalt grundskyld for 2005 over refusionsopgørelsen i forbindelse med købet. Opkrævningen burde have været perioden fra 1. januar 2006 – 30. juni 2006. Datea har oplyst til os at det for meget betalte beløb bliver returneret ved opkrævningen i næste måned