Referat af bestyrelsesmøde
d. 7. april 2008
   
 

Til stede: Torben, Martin, Søren, Susie og Anne Lise (referent)

Se referatet som PDF-fil.

  • Grønningegruppen er godt igang med en plan for hele grønningen inklusive legepladser, beplantning etc.
  • Tre rengøringsfirmaer har budt ind på den samlede opgave for rengøring i alle etaper. Fordelen bliver højere kvalitet for  pengene på grund af stordriftsfordele. Der forventes en afgørelse omkring 1.maj.
  • Lysdæmpning i opgangene overvejes med henblik på mindre el-regning og mindre CO2 forurening.
  • Dørlukkere vil blive anskaffet til alle opgange, fordi der har været problemer med porttelefoner, der ikke kan klare rystelserne, når døren smækker. Dørlukkerne af mærket ”Diktator” vil betyde blidere lukning.
  • Ventilatorproblemer. Der er problemer med følerne på alle ventilatorerne. Bl.a forårsager dette, at nogle af ventilatorerne kører for fuld kraft hele tiden. Disse er nu nedjusteret, men der må en gennemgribende renovering til. Følerne er desuden meget vanskeligt tilgængelige for reparation. Der er sendt et brev til Skanska, som må påtage sig ansvaret og komme med forslag til udbedring.
  • Planlægning af generalforsamlingen. Indkaldelse er sendt ud.
  • Ejedomsgennemgang. Martin og Søren færdiggør liste til overdragelse til den nye bestyrelse.
  • Parkeringshus - eller kælder – er blevet drøftet på et møde i formandsgruppen. Tidshorisonten kan godt blive lang, så der er brug for mere aktuelle løsninger. Grundejerforeningens forslag til parkeringsløsninger her og nu vil blive fremlagt til høring på generalforsamlingen.
  • Maling af vinduer. Der er blevet indhentet ekspertviden om behandling af bebyggelsens træværk. Det skal behandles hver 3 – 5.år med Gori 44. En plan for vedligeholdelse af træværk i hele bebyggelsen udarbejdes af formandsgruppen.

Mød op på generalforsamlingen på torsdag og vær med til at drøfte parkering, børn og trafik, festlokale og meget mere...

  • Næste bestyrelsesmøde aftales af den nye bestyrelse.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen Etape 2