Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde
d. 24. juni 2010
   
 

Deltagere:
Susanne, René, Bernd, Jørgen og Torben

Referent:
Torben

Se referatet som PDF-fil.

Dagsorden:
Alvorlige vandskader i fire lejligheder

Historik /Jørgen:
Igennem flere år har der været mindre vandgennemtrængninger i et par lejligheder i blok 3. Før påske i år kom der større gennemtrængning og igen 8.6. samt 15.6. to meget voldsomme, der medførte vand strømmede fra 11, 4. th. og 13, 4. tv. samt videre ned i de to underliggende boliger. Følgeskaderne blev overordentlig omfattende. Vi har talrige gange overfor Skanska's projektledere Finn Nørgaard og Esther Salmony samt adm. direktør Ulrik Beske klaget over det utætte tag, og kun smålapperier er foretaget.

Fagfolk/Jørgen:
Der er sat en hær af håndværkere ind for at udrede fejl . Der er nu fundet et hul i afløbsrør under penthouse-lejlighedens terrasse. En tagdækker har under bygningen "kommet til" at bore hul !! Der er mange andre sære ting, f.eks. to skjulte afløb under terrassen. Fejlen er nu midlertidigt plomberet.

DB-fugt-teknik A/S har haft talrige folk i mange dage til at sikre lejlighederne, brække gulve op og vægge ned, blæse vand ud af kanalerne i lofterne, starte affugtning.  Denne proces kommer til at stå på i mange uger, for enkelte måske måneder.

Hvad nu/Alle deltagere:
Vi har aktiveret advokat, ingeniører, talrige håndværkere, forsikringsselskab m.fl.

Vores ejendomsforsikring har lovet at hjælpe os mod regres mod Skanska. Og i de kommende dage/uger skal beboernes lejligheder gøres beboelige, taget skal efterses med tættekam af specialister.

Økonomi:
Vi forventer at foreningens økonomi er robust nok til at klare en del uforudsete omkostninger, bliver der mod forventning behov for kapitaltilførsel vil vi indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Forventning:
DB-Fugt-teknik siger at beboerne kan se frem til lejlighederne kan slippe helt for varige fugtskader og sat i fin stand igen !! Men det tager lidt tid.

 

Dette referat sendes til alle ejere og ophænges på vores opslagstavler.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen EF-2