Referat af bestyrelsesmøde
d. 22. september 2010
   
 

Månedens reminder

Cykel-oprydningen slutter 1. oktober.
Har du fjernet sløjfen?

   
 

Deltagere:
Arne, Anne-Berit, Susanne, René, Jørgen og Torben.

Se referatet som PDF-fil.

1.

Referent
Torben

   
2.

Nyt fra EF-2 / Torben

  • Der er solgt  1 lejlighed mere siden sidste møde med indflytning til februar.
  • Formandsmøderne vil atter blive genoptaget m.h.p. erfaringsudveksling. Torben deltager for EF-2.
  • Vores advokat har tilbudt at hjælpe beboere, hvis de har alvorlige problemer med 5-års-udbedringer. Han kan tilbyde gratis at skønne om man har en "bæredygtig" sag.
  • Desinfektion og rensning af varmtvandsbeholder tilbudt og accepteret af  bestyrelsen.
  • Der er utroligt mange herreløse cykler, og de bliver nu fjernet omkring 1. oktober.
  • Oliering af udvendigt træværk. Etape-1 har været meget tilfredse med det udførte arbejde, så Susanne undersøger muligheden for oliering til sommer og gerne med samme firma.
  • Depotrum 63 er blevet okkuperet af en ukendt, der formentlig er maler. Det rum er nu blevet ryddet i forbindelse med vandindtrængning i kælderen og effekterne bliver afleveret om få dage på genbrugspladsen.
   
3.

Økonomi / René

  • Foreningens økonomi er fortsat fornuftig robust og de fornødne midler til konsulentbistand og evt. nødvendige forbedringer er til stede.
  • Der må forventes ekstraudgift til etablering af ordentlige cykelparkerings forhold.
  •    
    4.

    Grundejerforeningen / Arne og Jørgen

    • Handikap-mærkerne på asfalt bliver fjernet. Er der behov for invalidepladser, vil der i stedet blive anbragt et skilt ved parkeringsbåsen.
    • Aftalen med Skælskør-gartnerne er utidssvarende og må genforhandles, Det er ønske fra begge sider. EF-2-bestyrelsen mener man skal fortsætte med Skælskør-gartnere. De kender os og vi kender dem.
    • Cykelparkerings-plan udarbejdet af Jørgen er godkendt af GF, så vi undersøger videre og sætter evt. i gang.
       
    5.

    5-års-udbedringerne

    • Bestyrelsen har for få uger siden modtaget resultatet af 5-års-mangel-udbedring af såvel samtlige lejligheder og af fællesområderne.
    • Der er flere mindre alvorlige ting vi ikke er enige med Skanska om. Der er imidlertid også en del tunge og alvorlige mangler som vi vil forlange udbedret.
    • I samarbejde med ingeniør og advokat bliver der lavet en udførlig liste med krav og tilsendt Skanska.
    • Seneste erkendte fejl er at kælderen flere steder er utæt. Trods vi henvendte os til Skanska straks og rykkede yderligere et par gange, kunne vi først få set på vandpytterne efter 4 uger. Men så kunne der ikke gøres noget, for nu var det jo tørt, og der skal være vådt for at kunne foretage udbedring !  Den sag er ikke slut.
       
    6.

    "Gruppen for Skanska-sager"

    • Ingeniør via Københavns Energi har set på vores energiforbrug. Rapport viser vi har haft en elendig varmeudnyttelse af fjernvarmen fra 2005 - 2009.
    • Efter vi fik indreguleret strengventiler og renset varmeveksler blev udnyttelsen normal. Skanska's manglende indregulering har kostet dyrt i "strafgebyr". Vi kræver nu  erstatning af Skanska.
    • Taget er heldigvis blevet tæt takket være stor indsats af vores ingeniør, tag og vvs-folk. Taget blev grundigt testet i forbindelsen med den voldsomme regn i midten af august.
    • Alle beboerne i de vandskadede lejligheder er nu hjemme igen, en enkelt beboer har været genhuset i ca. 3 måneder.  Skanska fralægger sig "selvfølgelig" et hvert ansvar for de voldsomme ødelæggelser, utroligt !
       
    7.

    Næste møde

    Tirsdag 9. november kl. 18.00 på restaurant i centrum. Jørgen finder passende sted.

       
     

    Venlig hilsen
    Bestyrelsen