Referat af bestyrelsesmøde
d. 30. november 2011
   
 

Deltagere: Anne-Berit, Bernd , Susanne, Arne, Jørgen og  Torben (referent).

Se referatet som PDF-fil.

1.

EF-2 Nyt

  • Siden sidste bestyrelsesmøde er yderligere 3 nye ejere flyttet hertil. Velkommen til jer.
  • Susanne har solgt sin lejlighed og må derfor udtræde af bestyrelsen. Heldigvis har vi fået lovning på hun fortsat vil bistå os med sin store tekniske viden.
  • Lone, der hidtil har været suppleant, indtræder som fuldt medlem i stedet for Susanne.
  • Firmaet Guldager har renset og steriliseret vores varmtvandsbeholder. Der var kun moderate mængder kalk. Der kan derfor komme en smule mere "snavs" i filtre på vandhaner i nogle dage.
  • Der synes allerede at være behov for flere cykelstativer, eller vi må få tyndet ud i bestanden. Formentlig vil vi i marts 2012 atter foretage en cykeloprydning. Besked til beboerne følger senere.
  • Kampagnen for mindre roderi i opgangene har kun givet begrænset effekt. Vi finder fortsat skabe, cykler, masser af legetøj, papkasser, golfudstyr m.m. rundt omkring. Fordi du synes rod er "hyggeligt", er det ikke sikkert din nabo også synes det !
  • Sara Malik, der det seneste årstid har været vores administrator, har fået nyt job i Datea. Kommende administrator bliver Mai Egeberg mai@datea.dk , direkte telefon.: 45 26 02 81.
   
2.

Økonomi

  • Budgettet holdes fortsat fint frem til dato og økonomien er generelt god.
  • Vi forventer ikke større udgifter i de kommende måneder.
   
3.

Skanska-sagerne

  • Skanska omlægger rør til det varme vand for tiden og de mange beboere, der allerede har fået foretaget udskiftningen har været meget tilfredse. Bestyrelsen er rigtig tilfredse med at også det mellemværende med Skanska er blevet løst.  
  • Vedrørende den utætte kælder har vi i samarbejde med advokat udformet et oplæg med spørgsmål til skøns-mand. Der er berammet  retsmøde om et år og til den tid skulle syn & skøns-rapport være færdig.
  •    
    4.

    GF

    • Der vil snart komme nye parkeringslicenser direkte fra Park-zone til samtlige beboere uanset om de er ejere eller lejere.
       
    5.

    Formandsmøde

    • Generelt er der udvekslet mange små praktiske oplysninger på tværs af etaperne. Det er rart for os at vide hvad de øvrige etaper gør eller ikke gør vedrørende diverse opgaver / problemer.
       
    6. Eventuelt
     
    • Ved seneste generalforsamling var der ud over bestyrelsen kun ganske få ejere der mødte op. Vi opfordrer beboere - også lejere - til at komme med forslag til hvad vi kan "lokke" med for at få flere til at deltage.
       
     

    Næste møde er mandag 6. februar 2012 kl. 19.00 hos Jørgen.

       
     

    Venlig hilsen
    Bestyrelsen