![]() | |
|
Ejerforeningen, etape-2 22. maj 2022Referat af konstituerende bestyrelsesmøde 10. maj 2022 HUSK: Kældergulvet skal kunne tørre efter vandindtrængen. Gulvet skal derfor være frit og ikke dækket af f.eks. tæpper eller papkasser. Til stede: Bernd Schittenhelm (formand), Lennart Nordstedt (næstformand), Mette Vaaben Mortensen, Søren Hansen, Bjørn Holdgaard, Annette Smith (suppleant) og Jesper Møller (suppleant) Punkt 1: Valg af referent Formanden valgte sig frivilligt. Punkt 2: Konstituering af bestyrelsen Der blev budt velkommen til de nyvalgte medlemmer af bestyrelsen. En kort præsentationsrunde fulgte. Bjørn Holdgaard blev valgt til kasserer. Aktion: Bernd sørger for, at Bjørn får de nødvendige fuldmagter og adgang til Newsec administrationssystemet. Mette Vaaben Mortensenblevvalgt til repræsentant i Grundejerforeningen (GF). Anmnette Smith blev valgt som suppleant til GF. Aktion: Bernd informerer GF og sender kontaktinfo videre. Peter Holm stiller sig til rådighed for opdatering af hjemmesiden. Denne skal opdateres med bestyrelsens nye sammensætning og referat mm fra Generalforsamling 2022. Aktion: Bernd kontakter Peter. Jesper vil gerne stå for information om bestyrelsens arbejde på ejerforeningens facebook-gruppe. Der ønskes et bedre informationsniveau. Se bilaget til dette referat for mere information. Punkt 3: Nyt fra ejerforeningen Generel orientering
Status på vedligeholdelsesplan og afledt likviditetsplan Bang & Beenfeldt gennemgår vores bygninger den 2. juni i samarbejde med viceværten. Der fås adgang til flere lejligheder. Ligeledes forsøges at få adgang til taget over penthouse-lejligheden. Erfaringer med mangler og fejl meldes til Bang & Beenfeldt og skal have særlig opmærskomhed ved gennemgangen. Udkast til vedligeholdelsesplan forhåbentlig klar til næste bestyrelsesmøde. Likividitetsplanen udarbejdes til det efterfølgende bestyrelsesmøde. Status på elevatorer Hovedstadens Elevatorservice (HES) er gået med til, at ejerforeningen betaler de sidste regninger med den gamle brugte timerpis. Dette sparer ejerforeningen for mere end 15.000kr, Bestyrelsen ønsker at klarlægge, hvor meget vedligeholdelse af elevatorer, som fandt sted under samarbejdet med HES. Schindlers gennemgang af vores elevatorer indikerer, at de ikke er blevet vedligeholdt godt, hvilket indikerer store udgifter til at få elevatorene repareret og sikkerhedsgodkendt. Aktion: Søren udarbejder udkast til brev til HES. Eelevatoren i opgang 11 holder stille. Det skyldes, at den ikke er sikkerhedsgodkendt. Elevatoren skal hurtigst muligt køre igen. Aktion: Bernd rykker Schindler for tilbud og iværksætter det nødvendige arbejde hurtigst muligt. Aktion: Bernd holder Jesper orienteret om arbejdet med elevatoren i opgang11, så han kan informere beboerne i opgangen. Status på indhentning af tilbud på udskiftning af hovedhaner Bestyrelsen har modtaget et tilbud på udskiftning af hovedhaner af Frederiksberg VVS og ønsker at gå videre med tilbuddet. I dag haves fire hovedhaner: To før og to efter vandmåleren. I fremtiden vil der kun være to – inden vandmåleren. Der installeres også nye vandmålere med fjernaflæsning. Batteritiden for sådanne forventes at være 5-7 år. Aktion: Søren er tovholder og går videre med projektet. Status på indkøb af skumringsrelæ Lennart har ikke hørt fra el-installationsfirmaet Optiva. Efter anbefaling fra Søren kontaktes el-firmaet Jarl Krone El-servive. Aktion: Lennart kontakter Jarl Krone El-service. Status på udskiftning af ILMO-bånd på vestvendte facader Der er intet nyt. Karsten var tovholder på projektet og er nu udtrådt af bestyrelsen. Søren overtager tovholderrollen. Aktion: Søren kontakter Karsten. Punkt 4: Opfølgning på Generalforsamling 2022 Oliering af træværk På generalforsamlingen blev det besluttet at igangsætte oliering af træværket. Finansieringen sker via en engangsopkrævning baseret på fordelingstal. Søren er i kontakt med malerfirmaet. Projektet ønskes igangsat slut maj/start juni. Måske kan det koordineres med udskiftningen af ILMO-bånd (liftleje). Indvendig oliering af vindues- og dørrammer kan tilkøbes. Aktion: Søren sætter malerfirmaet i gang. Aktion: Bernd beder Newsec varsle medlemmerne af ejerforeningen om den kommende engangsopkrævning. Oversigt over indvendig vedligehold for ejere Søren præsenterede en version 1.0 af denne. Versionen er sendt til bestyrelsen. Det er ejerens pligt, at lejligheden lever op til bygningsreglementet (minimumskrav). Aktion: Lennart og Jesper gennemgår version 1.0 og kommer med en revideret udgave. Videoovervågning af parkeringsarelaer Generalforsamlingen bad bestyrelsen undersøger mulighhederne. Aktion: Søren og Bjørn laver en indledende analyse af mulighederne. Ladestandere for el-biler Bestyrelsen ønsker, at emnet tages op i GF, som jo er ansvarligt for fælles- og parkeringsafrealerne. Emnet ønskes håndteret opg koordineret i GF-regi. Vi skal dog ikke være first movers. Det anbefales at afvente de poltiske udmedlinger i den kommende tid. Punkt 5: Nyt fra Grundejerforeningen Det konstituterende bestyrelsesmøde i GF er udskudt. Det skal jævnfør vedtægterne holdes i løbet af maj-måned. Aktion: Bernd informerer GF om Etape 2’s nye repræsentanter i GF. Følgende emner ønske Etape 2 håndteret i Grundejerforeningen:
Referater af møder i Grundejerforeningen lægges på deres hjemmeside. Se mere her: http://www.oresund-strandpark.dk/index.php/referater.html Punkt 6: Nyt fra ERFA-gruppe Intet nyt. Der tages initiativ til at genstarte ERFA-gruppen, som består af etapernes for- og næstformænd. Aktion: Bernd prøver at koordinere med de andre formænd m/k. Punkt 7: Status på foreningens økonomi Ingen ændirng siden generalforsamlingen. Der forventes store udgifter til reparation og vedligehold af elevatorer. Punkt 8: Eventuelt Der skal indgås en serviceaftale for vores røgventilationslemme. Aktion: Lennart kontakter leveringsfirmaet til vores system. Bestyrelsen ønsker at undersøge muligheden for at få ny administrator. Aktion: Søren laver udkast til kravspecifikationer. Først indhentes tilbud fra Øens derefter fra DEAS, Coblestone, Vestadministration og CEJ. Punkt 9: Næste møde Næste bestyrelsesmøde holdes tirsdag den 21. juni 2022 klokken 18 i Sundby Sejl. Vi starter med stegt flæsk og persillesovs. Aktion: Lennart forsøger at bestille et roligt bord. En dato for bestyrelsesmiddagen i november skal findes. Aktion: Bernd udsender doodle til bestyrelsen med torsdag og fredag aftener. Annette bestiller derefter bord til os. Aktionsliste:
|